Tilmelding turneringen 2019-20

Info om turneringen

 Konkurrencetyper

Alle deltager sammen i en landsomfattende forbundsturnering, som er opdelt i fem senior rækker og to ungdomsrækker, U-15 og U-19. I seniorrækkerne A-B-C spilles 8-mandsfodbold og i D og E-rækken spilles 5-mandsfodbold. Holdene divisioneres efter formåen i forhold til forståelsen for spillet samt teknisk og taktisk kunnen.Der er efter hvert år op og nedrykning af hold mellem rækkerne. Nye hold indplaceres som udgangspunkt i laveste række, men der kan vurderes at man indplaceres i en anden række.  I ungdomsrækkerne inddeles holdene efter alder uden divisionering.

Klassifikation

Spillerne og holdene klassificeres og divisioneres efter formåen i forhold til forståelsen for spillet samt teknisk og taktisk kunnen. Så mens E-rækken er for hold uden taktisk og teknisk kunnen, er A-rækken for hold med en udpræget god taktisk og teknisk kunnen

Hvem kan deltage?

Spillere med udviklingshandicap Fodbold er en sport for spillere med udviklingshandicap samt spillere med fysisk handicap. Sidder du i kørestol, så kig venligst under idrætten kørestolsfodbold. Har du et udviklingshandicap kan du deltage i den almindelige klubtræning og forbundstræning, men også i fællestræningen med landsholdet, der finder sted fire gange årligt. Det giver udviklingshandicappede mulighed for at kvalificere og deltage i internationale stævner under den verdensomspændende organisation Special Olympics.

Reglerne

Hvor intet andet er nævnt i reglerne spilles efter de almindelige regler under DBU.  For øvrige regler se under ”Regler” på www.parasport.dk. Det er godt at have fodboldstøvler på, så man står ordentligt fast, mens det er obligatorisk, at man har benskinner på, så man ikke risikerer at komme til skade.